Når man er glad for ure, er det selvfølgelig spændende om vi i år er heldige, at der gemmer sig et lækkert ur under juletræet. Set lidt mere overordnet er det nok mere interessant at se på, hvad der kommer til at røre sig i år i julehandelen, når det kommer til ure.
Hvilke urmærker hitter i år?
Det er altid spændende at se, hvilke slags ure der hitter i årets julehandel. Bliver det helt billige ure, ure fra modebrandsene eller mellemklasse ure? De helt fede ure, hvis vi tager urnørde-brillerne på bliver det nok ikke. Ellers findes der ure til bestemte formål, som heller ikke sælger i så stort antal. Det gælder eksempelvis ure som syge-plejeure eller såkaldte taleure ure til blinde. Sidste jul virkede det til, at det var de kendte modebrands, der løb med det største salg. Det drejer sig om mærker som Marc Jacobs, Skagen, Michael Kors, Daniel Wellington og den type mærker. Det er selvfølgelig heller ikke så overraskende, når man tager prisniveauet i betragtning. Uden tvivl har de mere klassiske mærker som Seiko, Casio og i lidt mindre grad Festina helt sikkert også fået solgt en ganske fornuftig mængde ure. Det bliver spændende at se om denne udvikling fortsætter i år. Det bliver dog interessant at se, om nogle nyere urmærker kan gøre sig bemærket.
Kampen om kunderne
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er nu, hvor alle firmaernes marketingsafdelinger er på mærkerne. Det er nu det drejer sig om at være helt skarp for at sikre sig en optimal andel af julehandelen. Indenfor mange dele af detailhandelen anslår man, at cirka en tredjedel af årets samlede omsætning falder i december. Om andelen er helt så høj, når det gælder ure, skal jeg ikke kunne sige, men der er ingen tvivl om at det bliver årets travleste måned. Efter jul vil vi her på Optipos.dk selvfølgelig gøre status over årets oplevelser under julehandelen, og forsøge at se nærmere på, om vi kan identificere og udpege nogle af årets vindere og tabere.